Undervisningsforløb til romanen – Troldtinden af Ida Jessen

Udgives af: Dennis Kildegaard

kr.60,00

Antal downloads: 32

”Med veloplagt fortælleglæde får forfatteren fortalt en historie, der indeholder både spænding, drama, myte, gys, forelskelse, kærlighed, drillerier, skoleliv og jalousi".

Bogens hovedperson, Eva, får sin egen båd, en lille, rød jolle med en fire hestes påhængsmotor, og hendes far, der er fisker, siger: “Du må ikke under nogen omstændigheder sejle ud på åbent hav! Og gør du det én eneste gang, så har du ikke nogen båd længere! Har du forstået?”

Men alligevel sejler hun og Jan, hendes nye spændende klassekammerat i sjette klasse, over til den ubeboede ø, Troldtinden. Og her opdager de, at der er noget galt. For er øen virkelig øde?

Jan og Eva vil kende svaret, og for hver gang de vender tilbage, trænger de længere og længere ind på øen, indtil de til sidst står over for selve Troldtindens hemmelighed. En hemmelighed, der viser sig at kaste sin skygge langt ind over dem begge ...

‘Troldtinden’ er den første af fire bøger om Jan og Eva og deres oplevelser. De øvrige bøger er: ‘De døde skær’ ‘Fuglefar’ og ‘Slangesmykket’.

 

I skal læse denne bog for at få en god læseoplevelse, men også for at lære at:

  • Forstå/opdage at romanens hovedperson udvikler sig (dynamisk personudvikling)
  • Beskrive personers ydre- og indre egenskaber (hvordan de ser ud og er) og især hovedpersonens tilstand (hvordan hun har det) igennem hele romanen.
  • Forstå, hvordan man kan bygge en fortællings opbygning/komposition op ved brug af bl.a. 3 forskellige fortællingsteknikker (flashbacks, tilbageblik & foregreb)
  • Beskrive miljøer ved brug af sanseskrivning.
  • beskrive, hvad romanen handler om (ikke kun den ydre handling, men også dens temaer – hvilke temaer er der?)

Faste opgaver:

  • Skriv et kort resumé af kapitlet (I sætningsform, minimum 10-20 linjer)
  • Hvor i kapitlet, kan du se, at der bliver brugt en ”Jeg-fortæller”?.  (skriv to citater ned fra kapitlet. HUSK at notere sidetal og linjetal)
  • Notér ned, hvornår og hvordan forfatteren bruger enten flashback, tilbageblik eller foregreb i sin fortælling (HUSK at notere sidetal og linjetal)
  • Tilføj nye informationer (på linjerne eller mellem linjerne) til dine personkarakteristikker af især disse personer – Eva, Jan, Britta, Rita, Bedstefar H. Holme & Arild (facts, ydre- & indre personbeskrivelser)
  • Hvordan udvikler hovedpersonen sig i hvert kapitel? (Hvordan er hun? – Hvordan har hun det? Hvad er anderledes for hende?)
  • Tilføj nye informationer (på linjerne eller mellem linjerne) til dine miljøkarakteristikker af især disse steder – Landet, Ørnø, Bedstefaderens hus, Brittas & Ritas hus, skolen & Troldtinden  (facts, fysiske- & psykiske beskrivelser)
  • Vælg 5 - 10 ord (kendte eller ukendte ord) fra kapitlet og skriv betydningen af dem.

Herudover er der spørgsmål til de enkelte kapitler og tegneopgaver, hvor der bl.a. skal tegnes et kort over fortællingens univers og tegne en udvalgt person fra bogen, og en boganmeldelsesopgave.

GOD FORNØJELSE! 🙂

 

 

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Kun kunder, der er logget ind og har købt denne vare, kan skrive en anmeldelse.

Vendor Information

Anmeldelser

Kun kunder, der er logget ind og har købt denne vare, kan skrive en anmeldelse.