PIXARS INDERST INDE Undervisningsprojekt

Et undervisningsmateriale, som tager udgangspunkt i Disneys/Pixars storhittende animationsfilm "INSIDE OUT"/"INDERST INDE".

I dette forløb vil I komme til at arbejde med filmen på følgende punkter:

• Danskfagligt - personkarakteristik, miljø, fortællingsopbygning, budskab, tema og symbolik m.m.
• Sundheds- og seksualundervisning - Følelseslivet, Personligheden, Arv- og Miljø, Præ-puberteten og familiedynamikker m.m.
• Billedkunst - Kreative projekter inkl. tegninger, farvelægning, teknikker m.m.
• Engelsk, Kristendom (Etik og Moral kan også inkluderes) og Håndværk- og Design kan eventuelt også inddrages, der er mange muligheder. Det er op til læreren, hvor meget tid der vil bruges på det, og hvor bredt DU/I ønsker at favne.

GOD FORNØJELSE.
Btw... Mine elever elskede det 🙂

______________________________________________________________

I Filmen 'Inderst inde' får du muligvis svaret på, hvad der foregår inde i hovedet på dig selv og andre mennesker gennem en følelsesladet rutsjebane fremstilling.

Pigen Riley er netop flyttet med sine forældre til San Francisco, i USA, og hendes følelser er naturligvis flyttet med.

Inderst inde, altså i hendes tanker, bor der fem grundlæggende følelser, der får Riley til at tænke, reagere og gøre enten det ene eller det andet.

De fem følelsers navne er Glæde, Frygt, Afsky, Triste og Vrede. Disse følelser findes i alle mennesker, men særligt Glæde er gået en hård tid i møde hos Riley, der savner sin gamle by og venner.

Rileys følelser er dog noget ganske særligt, og sammen drager de ud på et eventyr i forsøget på at gøre hende glad for sin nye tilværelse.

På rejsen bliver vi blandt andet præsenteret for kerneminder, fantasi, abstrakt tænkning, uendelige arkiver af langtidshukommelse og glemslens afgrund.

(Alle disse steder er virkelige steder i et menneskes hjerne, som mennesket bruger alle 24 timer i døgnet)

Animationsfilmen ’Inderst inde’ leverer undervisning på højt niveau i emotionel intelligens, dvs. evnen til at forstå egne og andres følelser, fortæller psykologen Klarlund. Hovedpersonen Riley er en 11-årig pige. Vi kigger ind i kontrolcenteret i hendes hjerne, hvor Glæde, Triste, Afsky, Frygt og Vrede bor.

De fem følelser optræder som figurer, der repræsenterer hver sin arketype og kæmper om kontrollen over Rileys handlinger. De diskuterer, hvordan Riley skal håndtere den udfordring, at familien flytter fra Minnesota til San Francisco. Vi bliver præsenteret for kerneminder, fantasi, abstrakt tænkning, uendelige arkiver af langtidshukommelse og glemslens afgrund.

Pixar har haft både neurologer og psykologer med på holdet. Det betyder ikke, at filmen i videnskabelig forstand er nøjagtig. Overhovedet ikke. Videnskabeligt set gør det ondt, at der kun er medtaget de fem følelser glæde, tristhed, vrede, afsky og frygt. Man kunne have valgt mange andre, f.eks. jalousi, overraskelse, stolthed, tillid, ærefrygt, skyld, skam, anger, flovhed, hengivenhed, ømhed og empati.

Men det ville have skabt trængsel i kontrolcenteret og er rent kunstnerisk en umulighed. Til gengæld har følelserne fået følelser. Den komplekse følelse glæde omfatter underkategorier som fryd, morskab, ekstase, lyksalighed og stolthed.

Noget af det følelsesmæssigt stærke ved ’Inderst inde’ er, at den formidler, at man ikke behøver at være glad hele tiden. Det er i orden at være ked af det og trist. At erfare, at man kan komme igennem tab og smerte, giver robusthed til at klare livets op- og nedture.

Jeg er ikke alene om at mene, at ’Inderst inde’ kan være med til at forme publikum. Emotionel intelligens er det, der får os til at række hånden ud mod andre, kommunikere egne behov, forebygge mobning, løse konflikter, udvikle sociale færdigheder og hjælpe os til at udleve vores drømme. Filmen er glimrende un-dervisningsmateriale, som med fordel kunne anvendes i folkeskolen og i mange andre sammenhænge.

Mine børnebørn i alderen 5 til 13 år fik alle meget ud af filmen og snakker i dag om følelser på en måde, de ikke gjorde før. Min jævnaldrende veninde var ligeledes begejstret, men syntes, det var en dybt kompli-ceret film, som man nok skal se mange gange for rigtig at forstå.

Sådan har jeg det også; selv efter at have set filmen to gange. Men jeg trøster mig med, at i modsætning til anden form for intelligens er emotionel intelligens en disciplin, der kan læres.