Litteraturanalyse af ‘Mænd er fra Marstal

Udgives af: Christina Wung-Sung

kr.0,00

Antal downloads: 306

Jesper Wung-Sung (JWS) har proklameret, at han vil skrive 10 novellesamlinger med 20 noveller i hver. Han har med Mænd er fra Marstal skrevet sin 3. - og sikken en. Indlevende, rørende, barsk, morsom, varm, sørgelig er adjektiver man kunne påhæfte denne vifte af mandefortællinger - en ting har de dog til fælles: Man mærker personerne. Hver og en går ind under huden, og de forlader ikke én lige med det samme.

JWS' første novellesamling, som blev belønnet med dét års debutantpris, fulgte manden fra vugge til grav. Den anden novellesamling var en finurlig kritik af især medieverdens fremstilling af tilværelsen. Denne tredje novellesamling har familie- og parforholdet i centrum. Fælles for alle novellesamlingerne er, at vi får historien set fra mandens synsvinkel.

Novellesamlingen må betegnes som forholdsvis svær, og den egner sig derfor bedst til folkeskolens 9.-10. klasse, voksenundervisning, gymnasiale- og videregående uddannelser.

OM MATERIALET

Som noget helt specielt har JWS svaret på de tre samme spørgsmål til hver novelle. Interviewet kan læses bagerst i materialet. Det anbefales, at eleverne først læser JWS’s besvarelser efter, at de har læst den eller de noveller, der arbejdes med.

Hvor det har været muligt, er der til hver novelle følgende afsnit: Til læreren og Spørgsmål til tekst. Under afsnittet Til læreren vil man ofte kunne finde forslag til arbejdsformer med tekst og ekstraopgaver. Analysen står JWS selv for - via interviewets svar. Spørgsmål til tekst er til inspiration. Materialets spørgsmål fokuserer på tekstens budskab/pointe m.m.

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Kun kunder, der er logget ind og har købt denne vare, kan skrive en anmeldelse.

Anmeldelser

Kun kunder, der er logget ind og har købt denne vare, kan skrive en anmeldelse.