13+ musikvideoer om identitet til dansk i udskolingen

Kombinationen af lyd og billeder gør musikvideoer til et særligt sjovt undervisningsmateriale. Hvordan understøtter videoen sangteksten og dets budskab?

Vi har samlet seks musikvideoer, som handler om identitet, både i forhold til hvor man kommer fra, og hvordan man definerer sig selv. Hvis du tænker, at der mangler en musikvideo på listen, så skriv det gerne i kommentarfeltet.

Tine Schroll, lærer på Torslev Skole og udgiver her på Lærerforum, foreslår i , at du også går i dybden med de forskellige undergenrer af musikvideoer, såsom den narrative, den lyriske, koncertmusikvideoen, filmpromoen, performance osv.

Tobias Rahim – “Når Mænd Græder”

Hvad er en rigtig mand? Og deler en rigtig mand ud af sine følelser? Tobias Rahim tager kønsidealet op til revision i sin sang.

Tessa, Orgie-E – “Blæstegnen”

Hvis Vestegnen skulle have en nationalsang, så kunne det være denne. Rapperne Tessa og Orgie-E spytter rimene til denne hyldest og får selskab af Helle Thorning-Schmidt.

Tessa fortæller om musikvideoen: ”Jeg vil gerne vise, hvor unik Vestegnen er. Unikke mennesker af en særlig støbning, som drømmer stort og går imod fordomme og social arv. Vestegnen er mere end bare et område. Det er en følelse. En mentalitet. Jeg vil vise stolthed, benhård vilje og kunst på den hårde måde.”

Niarn – “Dobbelt A”

Rapper Niarn fortæller om sit ophav, Aalborg, hvor han “hører hjemme til mine dage er talte”.

BBYBITES – “bby”

“Det ikke altid er lige let at finde ud af, hvem man er, og hvilken “kasse” i samfundet man passer ned i”, forklarer BBYBITES til DR om hendes nummer “bby”.

Ulige Numre – “Frit Land”

En hyldest og en kritik af Danmark. Ulige Numres “Frit Land” er blevet en moderne klassiker, og blev efterfølgende optaget i Højskolesangbogen.

“Carl Emil Petersen har gentagne gange udtalt, at Frit land er opstået ud af en bekymring for den danske medmenneskelighed og solidaritet, som i øjeblikket er sat på prøve” skriver Højskolesangbogen.

Tobias Rahim – “Jesus”

Hvad gør man, når man er forelsket i en kvinde, hvis familie ikke vil acceptere én? Tobias Rahims samfundskritiske countrynummer “Jesus” handler om at føle sig fremmedgjort i sit eget land, skriver Soundvenue.

Medina – “Ensom”

Anja fra Sønderjylland foreslår dette hit af popstjernen Medina. I et interview med DR fortæller sangerinden selv: “Den handlede om nogle af de mennesker, der har gjort mig ekstremt ondt i mit liv. De mennesker, hvor jeg, lige meget om jeg var videre, eller hvor jeg var i livet, kunne sidde og tænke: “Jeg ønsker, du kan se, jeg virkelig prøvede, og at jeg ville dig det godt. Jeg håber, du bare savner mig helt vildt, når jeg er skredet”, siger Medina og tilføjer: “Men jeg er ikke et menneske, der går og ønsker andre mennesker ensomme. Jeg var i virkeligheden selv ekstremt ensom i den periode.”

Nik & Jay – “Kan du høre hende synge?”

Line fra Brande foreslår Nik & Jays hit med et mere mørkt emne, end vi ellers er vant til fra de to popstjerner.

Gulddreng – “Se mig nu”

Popsternen og alter-egoet til Malte Ebert har lavet et såkaldt “diss-track”, hvor han går til sine musikkolleger. Nummeret er foreslået af Bettina.

Malk de koijn – “Braget”

Foreslået af Jeppe fra Frederiksborg anbefaler denne musikvideo fra den danske rapgruppe, Malk de koijn.

Katinka – “To Veje”

Flere lærere har foreslået denne musikvideo fra den danske singer-songwriter Katinka. En sang om at valgene i livet.

Fra samme kunstner foreslog Henriette fra Bornholm musikvideoen til nummeret “Idioter”. Se den på Youtube.

The Minds of 99 – “Som fluer”

Et danmarks største rockbands, The Minds of 99, er også blevet anbefalet af mange. Særligt sangen “Som fluer”. “Alle mine venner falder ligesom fluer / alle mine venner falder, fang før de falder”, synger Niels Brandt.

De Danske Hyrder – “15 År”

“Den sang beskriver folkeskole tiderne så perfekt.” lyder en kommentar på Youtube. Det danske rapkollektiv står denne bag denne sang og musikvideo.

Nik og Jay – “Novembervej”

Nik og Jay – “Når et lys slukkes”

Caroline har foreslået denne sang fra de to popsnedkere.

Gasoline – “Hvad gør vi nu lille du?”

Shaka Loveless – “Tomgang”

Maria fra Nygård foreslår: “Jeg arbejder med de narrative videoer med mine 10. klasser. Viser dem faktisk kun “Tomgang” som vi sammen analyserer, og så får de som opgave i grupper selv at finde en narrativ video.”

De Danske Hyrder – “Igen”

Benal – “Uh Babe”

Suspekt – “Prima Nocte”

Peter Sommer – “8-6-6-0”

Magtens Korridorer – “Picnic på kastellet”

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.