For nogle år siden fremlagde EVA en længere klarlægning af læsningen på mellemtrinnet, som sikkert allerede har medført fokus på læsningen generelt, og hvilke tiltag læreren og skolen kan tage for at fremme læsningen.
I forbindelse med rapporten kom det frem, at hvis lærerne havde fokus på at skabe læselyst hos eleverne, så så man fremgang i disse klasser. Lærerne skulle arbejde med strategier, hyggelige læsemiljøer og ikke mindst spændende tekster. Derudover skulle der være et tilbud med relevante opgaver til teksterne – både før, under og efter læsningen.
Vores egne oplevelse er, at eleverne reagerer på gode historier, så lad dem få fingrene i det skønne, skæve og fængende bøger.
”Djævelens lærling” har vist gået sin sejrsgang igennem flere år. Måske har du allerede brugt bogen, men savner lidt inspiration til yderligere opgaver. Kig med hos Christina Rasmussen, som har lavet analyseopgaver til bogen.
Susanne Foldbergs bog ”Selfie Simon” giver eleverne et kig ind i Simons liv. Han gider ikke spille fodbold, men vil meget hellere blive en berømt Youtuber. Mon ikke det taler til mange elever?
I dette forløb er der fokus på elevernes læseoplevelse og læseglæde. Romanen bliver i dette undervisningsforløb inddraget som springbræt for grammatisk arbejde, samt skrivning af fortællende tekster og fagtekster og i mindre grad som fortolkningsarbejde. Eleverne læser hele romanen uden, at der laves fælles neddyk i teksten eller de på andre måder ‘forstyrres’ i deres læsning.
God fornøjelse med læsningen.
0 kommentarer